Heste cykler og mooncars

surfing_klitmoeller

HESTE
Lev din indre cowgirl ud!

Kom og få en uforglemmelig oplevelse på hesteryg på stranden ved Klitmøller eller i Nationalpark Thys barske natur. Vi har tre islandske heste, som vi låner ud - helt gratis.

Hestene er rolige, så de kan benyttes af både erfarne og mindre erfarne ryttere. Vi har naturligvis også saddel, hjelm og andet nødvendigt udstyr til en sikker oplevelse.

TAG DIN EGEN HEST MED

Du er også velkommen til at medbringe din egen hest i ferien. Så kan du og veninderne få en på opleveren sammen. Kontakt os lige inden du pakker hest og udstyr, så vi er sikre på, der er plads.
Hesten kommer til at gå i folden sammen med vore heste. Du skal selv passe den og sørge for vand og foder. Mon ikke du kan få en veninde til at hjælpe lidt til?

Cowboys er naturligvis også velkomne!

I lavsæsonen må man ride på stranden og i skoven. I højsæsonen må man ride i skoven. Husk at benytte de afmærkede stier og at vise hensyn.

Henvendelse i informationen.

CYKLER
Nyd den barske natur helt tæt på!

Den unikke natur omkring Klitmøller og i Nationalpark Thy indbyder til lange cykelture med madpakke og solhat. Vi har cirka 25 velsmurte cykler til udlejning. Vi har både mountainbikes, dame, herre og børnecykler, så det er bare at komme af sted.

Desuden har vi cykelanhængere til både børn og bagage, hvis turen skal være lidt længere.

Der er naturligvis garanti for medvind – i hvert fald på noget af turen…

Cyklerne lejes i informationen.

GOCARTS OG MOONCARS
Oles nye autobil

Børnene elsker at ræse på vore udlejnings mooncars og gokarts, og de får brændt en masse energi af imens. Vi har i alt seks køretøjer til udlejning.

Der må ikke køres på fliserne omkring toiletbygningerne samt ved informationen og man skal naturligvis vise hensyn til øvrige campister.

Køretøjerne lejes i informationen.

DYNER OG LINNED
Få din helt egen vaskekone!

Hvem gider vaske håndklæder og sengelinned eller lufte dyne og puder i ferien? Lej dit udstyr hos os, og slap af med familien i stedet.

Du kan leje følgende:

  • Dyner og puder
  • Sengelinned
  • Håndklæder 

Priser og betingelser finder du i prislisten.


NYSTRUP CAMPING KLITMØLLER · TRØJBORGVEJ 22, KLITMØLLER · DK-7700 THISTED · T: +45 97 97 52 49 · E-MAIL: INFO@NYSTRUPCAMPINGKLITMOLLER.DK